Vold

At leve i et voldeligt forhold er ofte livsødelæggende og kan i værste fald være dødbringende. Alligevel vælger mange kvinder at blive i det voldelige forhold.

Dette kan skyldes:

  • Hensyn til børnene
  • Økonomisk usikkerhed
  • Vanskeligheder med at finde en ny bolig
  • Forhold til venner og familie
  • Angst for ensomhed
  • Angst for partnerens reaktioner og repressalier
  • Manglende selvtillid
  • Følelsen af, at det er hendes egen skyld

Vold kan defineres som en handling eller trussel, som - uanset formålet - er egnet til at skade en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen (Per Isdal, 2000).

Vold eller forsøg på vold kan skade både legeme og psyke. Det er ikke kun den der direkte udsættes for volden der lider skade, også de der overværer eller overhører volden kan lide skade. Det gælder særligt børn, som oplever vold i hjemmet.

Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Fælles for handlingerne er dog, at de overskrider samfundets love og normer. Volden udvikles typisk over lang tid og bliver tiltagende værre.

Vold mod kvinder er en kriminel handling på lige fod med anden vold. En kvinde, der forfølges af en voldelig mand, har mulighed for at få et polititilhold på ham. Det kræver, at hun retter henvendelse til politiet med de beviser, som hun har på volden og på forfølgelse.

Vold mod kvinder er et udbredt problem. Ifølge undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed, udsættes hvert år ca. 29.000 kvinder for fysisk vold eller trusler om vold fra deres nuværende eller tidligere partner.

Ifølge Joan-Søstrenes statistikker oplyser 85 % af de kvinder, der henvender sig i rådgivningen, at volden er foregået i eget hjem. Kvinderne ved sjældent, hvorfor partneren pludselig bliver vred, og de bruger derfor ofte meget tid på at analysere både sit eget og partnerens adfærdsmønster for at opklare, hvordan volden kan undgås.

______________________________________________________________________

På det politiske plan arbejder Joan-Søstrene bl.a. for, at politiet oftere skal tage bortvisningsloven fra 2004 i brug. I 2006 havde den, ifølge Justitsministeriets egen undersøgelse, kun været brugt i 4 % af de mulige tilfælde. Den manglende brug medfører, at kvinder og børn fortsat enten udsættes for vold i hjemmet eller må flygte på krisecenter, hvorimod den voldelige mand kan blive i hjemmet. Dette er uacceptabelt og modstrider intentionerne bag loven. Joan-søstrene mener i tilknytning til loven, at der på landsplan bør oprettes interventionskontorer, hvorfra offer og gerningsmand kan få målrettet og akut hjælp, støtte og vejledning i umiddelbar forbindelse med politiets bortvisning af den voldelige part fra hjemmet.

Justitsministeriet er for nylig kommet med et lovforslag om lovgivningsmæssigt at sikre strafbarheden i at udøve alvorlig skade på en persons psykiske integritet ved brug af tvang eller trusler. Dette lovforslag hilser Joan-søstrene velkommen, og foreningen ser frem til en mere udtalt lovgivning på området, da psykisk vold i dag næppe kan betegnes som omfattet af straffelovens paragraffer.

 

Kildehenvisning: Per Isdal (2000). Meningen med volden, Kommuneforlaget

Har du brug for hjælp?

så ring mandag eller torsdag fra 18.00-20.30 på 33 14 74 84

eller mød op personligt på adressen:

Danner, Nansensgade 1, 1366 København K - Du kan også maile til os på: mail@joan-soestrene.dk