JOAN-SØSTRENE

Selvhjælpsgrupper

Joan-Søstrene kører løbende to styrede selvhjælpsgrupper; en for voldtægtsofre og en for kvinder, der har levet i et voldeligt parforhold. Til begge grupper er knyttet to Joan-Søstre, der støtter kvinderne i deres arbejde i grupperne.

Ønsker du at blive optaget i en af grupperne, skal du komme ind i rådgivningen i Dannerhuset for at blive skrevet op. Du vil derefter blive indkaldt til en samtale med de to Joan-Søstre, der står for gruppen.

Grupper dannes efter behov. Udgangspunktet er 6 – 8 kvinder. Grupperne har en fast  mødeaften hver 14. dag  Møderne varer ca 3 timer. Der er mødepligt til møderne og tavshedspligt om alt, hvad der tales om i gruppen. Misbrug af alkohol, medicin og/eller narkotika kan ikke accepteres og deltagerne må som udgangspunkt ikke samtidig gå i terapi.

Det er vores erfaring, at gruppen er et godt arbejdsforum for kvinder med de erfaringer, som disse grupper henvender sig til. Det giver tryghed at møde andre, der kender problemerne og de følelser, der følger med. Her kan kvinderne videregive individuelle erfaringer og få bearbejdet virkningerne af deres negative oplevelser og parat til at komme videre i deres liv.

Gruppernes medlemmer danner netværk for hinanden og kan støtte hinanden, hvis der er behov for dette. De 2 Joan-Søstre, der deltager i gruppens arbejde, indgår i dette netværk.

Joan-Søstrenes VOLDSGRUPPE
Joan-Søstrenes VOLDTÆGTSGRUPPE