JOAN-SØSTRENE

Selvforsvar for kvinder

Har du eller en du kender, været udsat for overgreb ex voldtægt, forsøg og vold, - og lever med frygt og angst, så er der nu mulighed for at skabe en forandring.

Joan Søstrene har i samarbejde med Krav Maga i Valby, skræddersyet et hold forløb med udgangspunkt i den enkelte. Forløbet bliver en blanding af teori, øvelser samt mulighed for samtaler/sparring med Joan Søstrene undervejs.

Vi starter op i starten af 2010 og forløbet strækker sig over 4 søndage mellem 12 og 14.30.  - Træningen foregår i Krav Maga´s lokaler i forbindelse med Valby Hallen.

Kender du følelsen af, at nogle følger efter dig? Utrygheden ved at færdes alene ude når det er blevet mørkt?

Vi vil gerne give dig selvtillid til at rette ryggen og føle dig mere tryg. Ved hjælp af det mest effektive og gennemtestede selvforsvarssystem får du værktøjerne til at håndtere farlige situationer og voldelige eller seksuelle overfald.

Krav-Maga er et israelsk selvforsvars- og kampsystem, oprindeligt udviklet til den israelske hær. Det er senere blevet udviklet til civile, og det nåede til Danmark i 1990'erne. Det indeholder letlærte og særdeles effektive forebyggelsesmetoder mod overfald, og selvfølgelig selvforsvarsteknikker i tilfælde af overfald. Det er et holistisk system, hvilket vil sige at det beskæftiger sig med hele paletten af typer af overfald og forulempelser - fra identifikation af den potentielt farlige situation, til håndtering af en meget kritisk overfaldssituation.

Systemet er udviklet med tanke på, at ikke alle er lige stærke. Teknikkerne virker derfor for alle - uanset højde og drøjde. Det er et realistisk system, og det betyder også at man lærer at forsvare sig mod alle typer af angreb - og at der ikke tages hensyn til overfaldsmandens ve og vel. Der er ingen regler på gaden, og derfor heller ikke i Krav-Maga.

Principperne lyder:

  1. Forsvar dig
  2. Slå igen
  3. Forbedr din position

Tilmelding på mail@joan-soestene.dk - oplys kort om overgrebet samt telefonnummer, så vi kan kontakte dig.

Læs mere om Krav Maga på www.kravmagavalby.dk.